Kundekonsulenter til Sønderborg

Vi søger friske kundekonsulenter til at yde den bedste support til YouSee ’s kunder.

Kan du lide at have kundekontakt, og drives du af at være ”problemløser”, så har vi et spændende job med gode fremtidsmuligheder, som kundekonsulent hos Sitel i Sønderborg.

Du får en stor berøringsflade med alle Yousee’s produkter – og skal kunne problemløse og rådgive de kunder der ringer ind til Supportafdelingen eller til regningsservice. Du kommer udelukkende til at sidde med indgående opkald.

Regningsservice

Hos regningsservice håndteres alle tænkelige spørgsmål i forbindelse med regninger til enten privat eller erhverv. Vi søger en profil der er løsningsorienteret og som er god til at bevare overblikket. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med kundekontakt på telefonen. Vi stiler efter en robust profil der har gode kommunikationsevner, som er empatisk og er god til at sætte sig ind i kundens situation og behov.

Regningsservice har åbent mandag til fredag i tidsrummet 8.00 – 17.30.

Arbejdstiderne varierer og fastlægges i en 6 ugers arbejdsplan, med mulighed for at bytte internt i din gruppe. Stillingen er på 37 timer om ugen og ligger i 8-timers vagter.

Supportafdelingen

Hos Supportafdelingen vil du skulle svare på spørgsmål indenfor mobil, TV, bredbånd og telefoni. Du skal derfor være omstillingsparat og have en vilje til at løse kundernes problemer, uanset karakter. Du er imødekommende og smilende i telefonen, og du skal ikke være bange for at spørge efter ordren.

Supportafdelingen har åbent mandag til søndag i tidsrummet 8.00 – 20.00.

Arbejdstiderne varierer og fastlægges i en 6 ugers arbejdsplan, med mulighed for at bytte internt i din gruppe. Stillingen er på 37 timer om ugen og ligger i 8-timers vagter.

Vi har overhovedet ingen forventninger om, at du kender alle produkter og systemer. Du vil derfor få en grundig oplæring, ligesom du har teknisk support i baghånden, ved de mere vanskelige opgaver.

Du vil opleve at sidde i et dynamisk ungt miljø med masser af energi, engagerede kolleger – og ikke to dage der er ens. Dagligdagen krydres med sjove interne konkurrencer, hvor der er mulighed for at vinde fede præmier – alle konkurrencer er ikke nødvendigvis salgsbaseret, så alle har mulighed for at deltage og vinde.

Arbejdstiderne varierer og fastlægges i en 6 ugers arbejdsplan, med mulighed for at bytte internt i din gruppe. Der forekommer weekendarbejde hver 3. weekend, som udmønter sig i en fridag ugen efter. Stillingen er på 37 timer om ugen og ligger i 8-timers vagter i tidsrummet 08.00-20.00.

Dine arbejdsopgaver

  • Rådgivning og sparring over telefonen omkring kommunikationsløsninger.
  • Vejledning omkring tilkøbsprodukter i forhold til mersalg.
  • At bidrage med din indsats til at opretholde en professionel kundeservice på højt niveau.

Din Profil

  • Du sætter en ære i at levere et godt stykke fagligt arbejde.
  • Du er løsningsorienteret og kan sætte dig ind i kundernes behov.
  • Du kan tale med mange forskellige typer af mennesker.
  • Du evner at se mersalgsmuligheder, uden at oversælge.
  • Du kan lide når der er fart over feltet, konkurrencer og resultater der skal opnås.
  • Du kan IT på almindeligt brugerniveau efter nutidens standard
  • Taler og skriver flydende dansk.

Du tilbydes

  • Gode karrieremuligheder i en global virksomhed
  • Mulighed for fastansættelse efter 8 uger
  • En arbejdsplads med stærke værdier og hvor medarbejderne aktivt involveres i at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Løn – 118 kr. i timen samt attraktiv bonusordning.

Lidt om rekrutteringsforløbet:

Vi behandler alle ansøgninger løbende og afholder samtaler med potentielle kandidater indtil vi har fundet det ønskede antal kandidater. Reagerer du hurtigt og sender din kortfattede ansøgning allerede i dag, så har du derfor gode muligheder for at komme i betragtning til ét af de eftertragtede jobs. Da der ikke er nogen endelig ansøgningsfrist vil stillingerne kun være tilgængelige så længe de er opslået på www.personaleborsen.dk eller www.TeamVikaren.dk

Har du spørgsmål til stillingerne så er velkommen til at kontakte en af vores konsulenter på hverdage mellem 08:00 og 16:00.