Der findes utallige stillinger, man kan være interesseret i. Problemet er dog nogle gange, at jobbet ikke helt lever op til de forventninger, man havde i begyndelsen. Mange oplever, at jobbet enten er for kedeligt eller for svært at komme igennem. De fleste siger op for enten at finde nye udfordringer eller for at finde et job med færre opgaver. De går målrettet efter det job, de længe har drømt om. Desværre er der sommetider barrierer, som gør det svært for nogle at lande drømmejobbet. Problemet er ikke den stilling, du søger, men manglende overensstemmelse mellem din personlighed og jobbet.

Først skal du tænke på, hvilke kompetencer du har, og hvilke muligheder der er i erhvervslivet. De fleste jobs kræver specifikke kompetencer inden for de givne områder, som er nødvendige for at besidde stillingen.

Er du en, som elsker at have kontakt med andre mennesker i arbejdsrelaterede sammenhænge?
Eller er du en, som har det bedst med at arbejde selvstændigt og struktureret?

Der findes utalige mange måder at arbejde på, og det er forskelligt fra person til person.
Som sagt afhænger din arbejdsglæde af den måde, du bedst kan lide at arbejde på, og den stilling du har.
Udover en personlighed i overensstemmelse med arbejdsopgaverne er det en god idé at finde et job, som passer ind til dit skema uden for arbejdet. For at skabe harmoni mellem arbejdet og privatlivet, skal der være en god balance mellem disse to faktorer. Vær realistisk om, hvad der er vigtigt lige nu – er det karrieren eller familien?

Hvis du er familieorienteret og ønsker at have tid med familien, burde du have et job, hvor det ikke kræver mange forretningsrejser. Er du derimod karriereorienteret, passer du måske bedre i en stilling med mange arbejdstimer. Det afhænger af, hvordan du ønsker at planlægge din hverdag.

Du kan eventuelt lave en liste over, hvad der har fungeret og ikke fungeret på dine tidligere arbejdspladser. Dette kan give dig en idé om, hvad du bør lede efter i et job. Livet ændrer sig og her kan man stille sig selv det spørgsmål – hvad ønsker jeg i livet lige nu? Man skal huske at tage de gode og dårlige erfaringer med fra tidligere jobs. På den måde finder man ud af, hvordan du kan forbedre din arbejdstilgang og opgaver fremtidigt.

Nu er du klar til at gå i gang med at søge jobs, der passer til din personlighed og hverdag.

Held og lykke med jobsøgningen!