Motiveres du af selvstændigt arbejde, hvor ikke to dage er ens? Trives du med at gribe opgaverne, som de opstår, og er god til at agere i mange forskellige situationer? Så har vi en jobmulighed til dig som sanitør hos en af Danmarks største skadeservicevirksomheder.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt job, hvor du hele tiden udfordres
  • En social arbejdsplads med stærke kollegiale relationer
  • Gode uddannelses og udviklingsmuligheder – eks. relevante kurser
  • Job med mulighed for fastansættelse
  • Løn efter overenskomst

Virksomheden
Virksomheden er markedsledende indenfor skadeservice, industri- og ejendomsservice i Norden. De er grundlagt i Danmark i 1993 og er i dag en af markedets bedste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Du bliver en del af en virksomhed, hvis værdier omkring ansvarlighed, troværdighed og effektivitet skinner igennem i alt, hvad de laver. Teamet arbejder meget selvstændigt, og tilliden til medarbejderne er stor.

Jobbet
Til deres afdeling i Vejle søger vi en sanitør, som kan varetage alle former for opgaver i forbindelse med skadeservice.
Som sanitør er arbejdsopgaverne mange og af stor variation. Opgaverne kan bl.a. bestå af nedrivning, rengøring, afdækning, fugtbehandling og andre opgaver, som kræver lidt håndværksmæssige evner. Du vil arbejde sammen med kolleger i teams, der i det daglige ledes af en teamleder.

Jobbet er et fast vikariat på 37 timer med mulighed for fastansættelse.
Arbejdstiden ligger primært på daghold fra kl. 07:00-15:00. Derudover vil man blive en del af en vagtordning hver 4 uge, hvor man passer vagttelefonen og skal rykke ud ved akutte skader. Derfor er det vigtigt, at man bor max 30 minutters kørsel fra Vejle.

Din profil

  • Du i god fysisk form og kan håndtere opgaver i højder samt små rum
  • Du er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Du taler og skriver dansk, da jobbet indebærer en del skriftligt dokumentation
  • Du trives i en hverdag, hvor ting opstår akut, og hvor man skal agere hurtigt
  • Du har gerne en håndværksmæssig baggrund, da det vil være en fordel – dog ikke et krav

Har ovenstående vakt din interesse, så skynd dig at søge jobbet.
Send din ansøgning til fredericia@teamvikaren.dk og mærk din ansøgning “Sanitør til Vejle”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 70 27 76 80

TeamVikaren er en del af Moment Group, der er en af landets største bemandingsvirksomheder. En position der er opnået ved en målrettet vækststrategi, innovativ ledelse og hårdt arbejde. Moment-koncernen er et landsdækkende vikar- og rekrutteringsbureau, som opererer under selskaberne Moment, TeamVikaren / PersonaleBørsen, Chabber og Protemp.