For kunde lidt udenfor Herning, søger vi en vedligeholdelsestekniker til aftenhold med opstart hurtigst muligt.

Spændende praktisk udfordring
Du får reference til vedligeholdelses chefen og bliver en del af virksomhedens vedligeholdelsesteam på fabrikken i Sønder Felding. Sammen med dine kolleger har du ansvaret for at sikre, at virksomhedens plast-ekstruderingslinier og følgeudstyr, samt køle- og materialeanlæg fungerer så optimalt som muligt 24/7, samt at maskinerne løbende fremtidssikres.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Deltage i planlagte vedligehold
  • Fejlsøgning
  • Mekanisk og / eller elektrisk udbedring
  • Udvikle, forbedre samt ombygge nye og ældre maskiner

Hvad er din baggrund og erfaring?
Du har sikkert en håndværksmæssig baggrund som f.eks. smed eller elektriker, og så en overbygning som maskinmester, eller måske er du uddannet automatikmekaniker. Det der er afgørende er, at du har erfaring fra produktionsvirksomhed, selvfølgelig meget gerne indenfor plast og at du er i stand til at sætte dig ind i kundens produktionsprocesser. Du er helt sikkert på hjemmebane når det handler om udbedring af gearkasser, motorer, lejer m.v. og du ved hvordan du betjener en drejebænk, og så kan du tic-svejse i alm. og rustfri stål.

Hvad skal der til for at lykkes?
Først og fremmest skal du selvfølgelig have den rette uddannelse og erfaring og derudover skal du trives med at indgå i et travlt team, hvor det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, har ordenssans, og har sans for praktisk kvalitet, samtidigt med at du kan ”rubbe neglene”. Det er vigtigt med den vækst som virksomheden oplever, at du er forandringsparat, fleksibel og god til at omgås dine kolleger. Det er vigtigt at du bor i kørselsafstand til fabrikken.

Du tilbydes en mulighed for at blive en del af en virksomhed i kraftig vækst, og med en fin maskinpark. Du bliver samtidigt også en del af et stærkt vedligeholdelses team, hvor arbejdsklimaet kan betegnes som både sjovt og godt. Jobbet giver gode muligheder for udvikling, og du vil blive ansat på timeløn, få pensionsordning, samt adgang til attraktiv kantineordning.

Løn efter aftale.

Hvis det er dig så søg straks jobbet via den grønne “ANSØG NU” bjælke. Medsend venligst dit CV.

Teamvikaren Herning

Mail: herning@teamvikaren.dk

Tlf. 70277675